Albummet bliver hendes femte i rækken og følger op på sidste års Orquídeas og Orquídea Parte 2.
Den columbiansk/amerikanske sanger og sangskriver Kali Uchis er klar med et nyt album – hendes femte i rækken, der følger op på sidste års Orquídeas og Orquídea Parte 2. Musikeren annoncerede albummet i går i et videoopslag på Instagram, hvor alt tyder på, at albummet får titlen Sincerely.
Læs også: Playboi Cartis nye album slår streamingrekord
Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Kali Uchis har senest været feature på D4vds single "Crashing" og Jennies "Damn Right" i selskab med Childish Gambino. Hendes senest anmeldte album i GAFFA er Sin Miedo (del Amor y Otros Demonios) fra 2020, som fik tre stjerner af GAFFAs anmelder, der skrev:
"Sin Miedo er et fint arsenal af nostalgiske synths og sydlandske beats, som Uchis leverer med stort overskud i sin vokal. Men dette er nu engang pakket ind i en forholdsvis statisk skal, hvor der ikke helt sker nogle udvikling i sangene. Selvfølgelig forventes man ikke at opfinde den dybe tallerken og nytænke genren hver gang, men albummet kunne helt klart tåle at være lidt mere frygtløs, titlen taget i betragtning."
Læs også: Er Tobias Rahim lige ved at udgive ny musik?
Dertil skulle Kali Uchis have spillet på Roskilde Festival sidste år, men måtte aflyse grundet planlægningsproblemer. Hun optråde dog på festivalen i 2018 på Apollo, hvor GAFFAs anmelder kvitterede med tre stjerner og blandt andet skrev: "De fleste i forsamlingen bliver høfligt nok stående hele koncerten, men så snart Uchis forlader scenen, er der masseudvandring, og kun få klapper på ekstranummer."
LÆS OGSÅ: Titlen på soulsangerindens debutalbum var lidt for passende