Nyhed

Kendt dansk influencer springer ud som rapper

I et Instagram-opslag teaser den kendte YouTuber for ny musik.

Alt tyder på, at der er ny musik på vej fra en nye trio, bestående af YouTuber og influencer Rasmus Brohave, producer Rune Rask (Suspekt) og musikeren Benjamin Hav. 

Læs også: Nye hiphop- og popnavne annonceret til GrimFest

I et opslag på Instagram teaser Brohave for den kommende udgivelse. "En skandinavisk dj duo, du ikke vidste fandtes. Jeg har været på besøg i studiet hos Rune Rask - se episoden på YouTube nu!," skriver han og fortsætter: "Og så kan I iøvrigt godt begynde at glæde jer til at høre min rap, som er skrevet af Benjamin Hav." 


Artiklen fortsætter under opslaget. 


I opslaget kan man se billeder og et klip fra den omtalte YouTube-video, der viser Brohave og Rask i studiet. I videoklippet ser man en grinende Brohave, der sidder med en guitar. "Det bliver lidt som om, at jeg er en pensionist, der skal lære noget om musik. Og så kan jeg én akkord, som jeg prøver at spille på det rigtige tidspunkt, og det er helt off," siger han til Rask, der også bryder ud i grin. 

Om Brohave får styr på teknikken, må vi vente at se. Mens du venter på den kommende sang, kan du se YouTube-videoen nedenunder. 


LÆS OGSÅ: Mød de nominerede til GAFFA-Prisen 2025: The Minds of 99

ANNONCE