Musikeren har delt en forsmag på en ny sang på Instagram med ordene: "Jeg har en overraskelse."
Nicki Minaj har for nylig teaset ny musik på de sociale medier. Den 1. marts delte sangeren en story på Instagram med ordene: "Jeg har en overraskelse." Hun fulgte senere op med en livevideo, hvor hun bad samarbejdspartnerem Juice uden for kameraet om at "spille et lille øjeblik" af det nye materiale. Det skriver NME.
Læs også: Nicki Minaj bliver anklaget for vold af tidligere ansat
Lydklippet byder på Nicki Minaj, der rapper: “Plastic, instantly classic” over drømmende vokaler. Senere i 30-sekunders klippet dukker en mandlig rapper op på et beat, skriver NME.
Se et udklip af livestreamen her. Artiklen fortsætter under opslaget.
Nicki Minaj teases new music via Instagram Live! pic.twitter.com/fCZRW7MmDo
— Stats of Minaj (@statsofminaj) March 1, 2025
Forsmagen på nyt materiale kommer efter, Nicki Minaj tilbage i november bekræftede, at hun vil lancere en ny turné sammen med sit "næste officielle album." Hun er siden blevet anklaget for vold af en tidligere ansat, der anklager hende for at have slået ham flere gange.
Anklagen blev indgivet til Los Angeles Superior Court i fredags, og episoden skulle have fundet sted backstage efter en af hendes koncerter i løbet af Pink Friday 2-turnéen. Verdensturnéen fandt sted fra den 2. marts til den 11. oktober 2024, og den tidligere ansatte Brandon Garrett fungerede angiveligt som rapperens daglige manager.
Nicki Minaj besøgte også Danmark i forbindelse med Pink Friday 2-turnéen. Vores anmelder var dog ikke begejstret og kaldte koncerten en "respektløs røvtur". Læs hele anmeldelsen her.
LÆS OGSÅ: MINUS TIL PLUS: Den seneste måneds bedste og værste nyheder