Nyhed

Nipsey Hussle udgiver posthumt album

Nu skal musikken, som rapperen arbejdede på før sin død, udgives.

Inden rapperen Nipsey Hussle blev myrdet i 2019, havde han arbejdet på ny musik sammen med Bino Rideaux, som ikke nåede at blive færdiggjort. Men nu meddeler hans bror, der går under navnet Blacc Sam, at ny musik vil blive udgivet posthumt til sommer. Artisten gæstede radioprogrammet Brown Bag Morning Show i denne uge, hvor han delte sine planer.

Læs også: Snoop Dogg udgiver blockchain-baseret sang og truer med at droppe Spotify

"Det her er et projekt, som han og Bino havde færdiggjort til 80 procent. Så det nye team fik det, der var lavet sammen med Bino, og strammede det bare lidt op. Det lyder fantastisk," sagde han.


Siden Nipsey Hussles død har han lavet flere gæstesamarbejder posthumt. Han har blandt andet optrådt på sange med Big Sean, Rick Ross og Mustard.

Hvornår den nye musik præcist vil blive udgivet, er endnu ikke offentliggjort.

LÆS OGSÅ: Myrdet rapper hædret med stjerne på Walk of Fame


Denne artikel blev oprindeligt bragt i GAFFA Sverige og er oversat til dansk af GAFFA Danmarks redaktion.

ANNONCE