Nyhed

Anden sæson af populær Netflix-serie byder på et stjernespækket soundtrack

Du kan finde alt fra Givéon til Selena Gomez på soundtracket til den nye sæson.

Anden sæson af Netflix-hitserien Nobody Wants This er tilbage – denne gang med et soundtrack fyldt med store stjerner.

Læs også: Rolling Stone afslører stjernemusikere til populært koncept

Netflix-serien har fået sit eget soundtrack med nogle af tidens store navne inden for musik. Albummet består af 19 sange fra forskellige kunstnere og udkom i forbindelse med premieren på den nye sæson. Soundtracket spænder over flere genrer - fra r&b til country - og byder på en varieret lytteoplevelse. 


Role Model, der havde en succesfuld sommer med hittet "Sally When the Wine Runs Out", bidrager med endnu et countrynummer, "Saddle Again". Også Selena Gomez, der senest var aktuel med albummet I Said I Love You First, har nummeret "In the Dark" med på soundtracklisten. Finneas har desuden taget en pause fra bandet The Favors for at lave sangen "Palomino" til Netflix-serien.

Første sæson af Nobody Wants This udkom tilbage i 2024 og blev et kæmpe hit på Netflix med 10,3 millioner visninger på blot en uge. Serien, der hurtigt blev et internetfænomen, følger rabbien Noah (Adam Brody) og podcasteren Joanne (Kristen Bell) og de udfordringer, deres forhold møder undervejs. Den længe ventede sæson to udkom den 23. oktober.

Lyt til soundtracket til Nobody Wants This herunder: 


ANNONCE