Nyhed

Billie Eilish om Elon Musk: "Fucking patetisk pussy bitch kujon"

Eilish' kommentarer kommer i forlængelse af nyheden om, at verdens rigeste mand formentlig snart bliver endnu rigere.

I en ny Instagram-story kalder Billie Eilish Elon Musk for en “Fucking patetisk pussy bitch kujon,” efter hun har delt MyVoiceMyChoice.org’s opslag, hvor de beskriver fem verdenskriser, som Musk kunne gøre en ende på med sine mange penge, skriver NME

Læs også: The Weeknd donerer stort beløb til nødhjælp

I opslaget, som er lavet med information fra The Guardian, beskrives det, hvordan Musk ville kunne gøre en ende på verdens sult, få vaccineret 140 millioner babyer hvert år mod polio, mæslinger og stivkrampe, redde truede dyrearter, genopbygge Gaza samt sætte en stopper for dødsfald under graviditet eller fødsel.


Opslaget og Eilishs kommentarer kommer i forbindelse med, at en lønpakke til milliardæren på næsten en trillion i Tesla-aktier er blevet godkendt, hvis han opnår nogle specifikke mål over en tiårig periode. Hvis dette lykkes, bliver verdens rigeste mand nu også verdens første trillionær.

Ifølge NME er det ikke første gang, at Eilish langer ud efter verdens rigeste. For nogle uger siden, ved Wall Street Journal 2025 Innovator Awards, var hun ifølge NME på scenen for at modtage Musik Innovations-prisen, hvor hun brugte taletiden på at bede de mange milliardærer til arrangementet om at “giv jeres penge væk, shorties.”

Eilish har selv netop annonceret, at hun kommer til at donere 11,5 millioner dollars, svarende til næsten 74 millioner danske kroner, til velgørende formål, der arbejder med klimakrisen og fødevaresikkerhed. De mange millioner kommer fra overskuddet fra Eilish' turné “Hit Me Hard And Soft Tour.”


ANNONCE