Nyhed

D-A-D-bassist debuterer som soloartist

Rockveteranen tager hul på et nyt kapitel med sin første udgivelse under kunstnernavnet Stiggenasty.

D-A-D's bassist Stig Pedersen har for første gang udgivet musik i eget navn. Under kunstnernavnet Stiggenasty udgav han fredag den 21. november sin første single "Roadkill", som er en forsmag på hans kommende debut-ep.

Læs også: D-A-D: ”Der skal altid være et element af kaos”

Ifølge en pressemeddelelse har Stig Pedersen længe ønsket at prøve kræfter med et selvstændigt projekt, og efter mere end 40 år som sangskriver, tekstforfatter og bassist i det folkekære rockband D-A-D, er han nu klar med sin første plade i eget navn, der forventes at udkomme i starten af næste år.


"Hvis ikke en soloplade nu, så aldrig," fortæller han i pressemeddelelsen og uddyber: "For nylig fyldte jeg rundt, og dette er en gave til mig selv. At indspille noget musik, jeg elsker, og som betyder noget for mig."

Debutsinglen "Roadkill" er skrevet specifikt til Stig Pedersen af den finske metal-sanger og nære ven, Kari Hokkanen og udkommer både i en engelsksproget version og i en tysksproget udgave, der bærer titlen "Roadkill - Beifang". Singlen er ligesom resten af pladen produceret af Nick Foss og indspillet i samarbejde med blandt andre guitaristerne Peter Sandorff og Sune Rose Wagner, samt musikeren Trentemøller involveret i mixfasen.

Læs også: 40 år og stadig med knald på


Sammen med D-A-D var Stig Pedersen senest albumaktuel med jubilæumspladen Speed of Darkness fra 2024, der scorede fire stjerner af GAFFAs anmelder. Næste sommer kan du opleve ham og resten af bandet, når de blandt andet indtager Smukfest.

"Roadkill" er ude nu på alle streamingplatforme, men kommer snarest muligt på 12-tommer vinyl.

Hør Stiggenastys debutsingle her: 


ANNONCE