De to musikere har stået for arrangementerne på flere numre fra den internationale stjernes seneste udgivelse.
Det er ikke gået manges næse forbi, at Rosalía i fredags udgav sit spritnye album Lux. Men færre ved måske, at den danske duo Vanessa Amara har sat tydelige spor på udgivelsen. På hele tre af numrene står de nemlig krediteret for arrangementerne, oplyser en pressemeddelelse.
Læs også: Rosalía slår vild streamingrekord med nyt album
Der er tale om numrene "Sexo, Violencia y Llantas", "La Perla" og "Magnolias." Du kan se krediteringen her. Vanessa Amara består af Birk Gjerlufsen og Sebastián Santillana, og duoen er kendt for deres eksperimenterende tilgang, hvor analoge instrumenter møder elektroniske klangflader og skaber et unikt, drømmende udtryk.
Lyt til duoens musik nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Lux er allerede blevet mødt med stor ros, og GAFFAs anmelder kvitterede også albummet med seks stjerner og skrev: "(...) jeg fornemmer, at dette album bliver en inspiration for mange. Men især fordi den næsten selvsikre og bombastiske triumf er parret med en skrøbelighed, som viser mod og river dit hjerte i stykker."
Lyt til hele albummet her:




