Nyhed

Heartland offentliggør The Minds Of 99 og 11 andre navne

"I en dansk kontekst bliver det ikke større lige nu end The Minds of 99," lyder det fra festivalens direktør og musikalsk ansvarlige.

The Minds Of 99 er lørdagens hovednavn på Heartland Festival, der til næste år kan fejre 10-års jubilæum. Samtidig løfter de sløret for 11 andre navne, der blandt andre tæller Hugorm, Gnags, Mille og Spleen United samt udenlandske kunstnere som Jason Isbell and the 400 Unit, Max McNown og Don West. 

Læs også: Heartland offentliggør 2026’s første hovednavn

"I en dansk kontekst bliver det ikke større lige nu end The Minds of 99," siger Ulrik Ørum-Petersen, der er direktør og musikalsk ansvarlig for Heartland, i en pressemeddelelse. I hans optik er det den perfekte måde af fejre jubilæet på.


Heartland præsenterer derudover kunsterne Katinka, Malk De Koijn, Pil og det voksende hooligan-liveband Von Quar, mens Nick Cave & The Bad Seeds allerede er annonceret som næste års hovednavn.

Som direktøren fortæller i pressemeddelelsen, er festivalen de seneste 10 år gået fra at være en "nichefestival" til at kunne tiltrække store kunstnere, hvilket de også ønsker at vise med næste års lineup. 

"Nick Cave og Gnags er umiddelbart langt fra hinanden i oplevelse, men på Heartland ønsker vi modpolerne, så vi kan tale til hele følelsesregistret hos vores gæster," fortæller Ulrik Ørum-Petersen. Han tilføjer: "Vi vil gerne både skabe den der fællesskabsfølelse og prikke til nysgerrigheden hos vores gæster."


Festivalen finder sted fra torsdag den 18. juni til lørdag den 20. juni 2026 og du kan købe billetter her

ANNONCE