Nyhed

Ida Laurberg leverer årets julekalendersang

Sangeren er ellers ikke den store "julepige", men hun kunne alligevel ikke takke nej til at skrive årets julekalendersang.

Når TV 2 den 1. december viser første afsnit af anden sæson af Valdes Jul, bliver det med selskab af Ida Laurberg på lydsiden. Sangen, med titlen "Vintermiraklet", er ude allerede nu, så du kan nå at lære teksten inden første afsnit ruller over skærmen. Julekalenderen har samtidig fået titlen Valdes Jul - Vintermiraklet. 

Læs også: Anmeldelse: Barnlighed, banalitet og behagelige melodier

Til TV 2 fortæller Ida Laurberg, at hun aldrig har været en "julepige", og derfor har det heller ikke ligget i kortene, at hun skulle lave en julesang. "Noget af det eneste, der kunne få mig i julestemning som barn, var at lytte til sangene fra de julekalendere, jeg godt kunne lide," uddyber hun. Derfor var det også let at overtale sangeren til at lave årets titelnummer. 


På sin Instagram-profil skriver artisten, at hun i et forsøg på at skildre karakteren Talas historie er endt op med en julesang, der "er et andet mood end Mariah Carey."

I et andet opslag uddyber hun tankerne bag den melankolske julekalendersang: "Julen er en skøn tid, men det kan for mange også være en vanskelig tid, hvor man hurtigt kan føle sig alene og forkert. Jeg tror på, at hvis man tør stå ved sig selv, være sårbar, modig og tør tro på det gode i os selv, og i andre, så skal alting nok gå."

Se opslaget her. Artiklen fortsætter efterfølgende. 


TV 2 bekræfter, at Ida Laurberg står bag den nye julekalendersang. Dog er det Christophers "Valdes Jul" fra første sæson, der stadig spiller i begyndelsen af alle 24 afsnit, mens de afsluttes med "Vintermiraklet". 


Lyt til Ida Laurbergs "Vintermiraklet" her:

ANNONCE