Han er kendt for at være en del af rockbandet Kellermensch, men nu eksperimenterer han yderligere med solokarrieren.
Sebastian Wolff har fuldendt turnéer med sit band Kellermensch, men hans solokarriere skal også passes. Han har netop annonceret en turné til foråret, hvor han, ifølge en pressemeddelelse, tager både egne og bandets sange med.
Læs også: Ep-anmeldelse: Nogle gange er det godt at stå alene
Sebastian Wolff har skrevet mange sange, der ikke fik plads på Kellermensch-albummerne. Det er nogle af disse sange samt egne solonumre, som han tager med sig på scenen – og så kan du måske også være heldig at få et par Kellermensch-numre med i købet.
Ifølge pressemeddelelsen kan publikum se frem til at blive inviteret helt ind i sangerens "kringlede hjerne."
Sangeren og guitaristen udgav sin første solosingle "Sword of Damocles" i 2024. Samtidig startede han sin første turné alene, som gav ham muligheden for at stå på 17 forskellige scener rundt omkring i landet samt optrædender på Nibe Festival, Tønder Festival og Jelling Musikfestival.
Sangeren spillede i oktober på Tobakken i Esbjerg, hvor GAFFAs anmelder gav koncerten fire stjerner og skrev: "Sebastian Wolff og band leverer en stærk, professionel og til tider rørende koncert."
Se Sebastian Wolffs turnéplaner herunder.
Du kan købe billetter her.
Varm op til koncerten her:





