Nyhed

Kendt rappers mor fysisk tilbageholdt af indbrudstyve under væbnet hjemmerøveri

Rapperen var ikke selv tilstede i hjemmet, da indbruddet fandt sted.

TMZ kunne i går rapportere, at den amerikanske rapper Tekashi 6ix9ines hjem var mål for et hjemmerøveri, hvor rapperens 60-årige mor blev fysisk tilbageholdt af de bevæbnede gerningsmænd. 

Læs også: Politiet efterforsker nye anklager mod Diddy

Indbrudstyvene ledte, ifølge Palm Beachs politi, efter rapperens bilnøgler og kontanter. Da politiet kom frem til stedet, blev de mødt af flere personer, som dog ikke havde befundet sig i huset under indbruddet.


6ix9ine var heller ikke hjemme under røveriet, da han var i gang med at sende live med YouTuberen Jack Doherty, der ifølge TMZ blev anholdt for blandt andet besiddelse af stoffer lørdag morgen.

På trods af, at politiet gennemsøgte stedet og området med en K-9-enhed, er gerningsmændene endnu ikke blevet pågrebet. Ifølge politiet har de formentlig forladt stedet i en bil, inden betjentene nåede frem til huset.

GAFFA oplevede Tekashi 6ix9ine på dansk jord i 2018, da han spillede i Vega. Her levede han dog ikke op til hypen og måttes nøjes med bare to stjerner. 


ANNONCE