Nyhed

Khruangbin genopfinder debutalbum efter 10 år

Bandet udgiver samtidig en musikvideo til nyfortolkningen af sangen "White Gloves".

Khruangbin har udgivet et nyt album – helt uden varsel. Den texanske psych-funk-trio markerer nemlig 10-års jubilæet for deres debutalbum The Universe Smiles Upon You fra 2015 med en genindspillet og nyfortolket version, der bærer titlen The Universe Smiles Upon You II. Det skriver Pitchfork.

Læs også: Khruangbin lod musikken tale – og det var rigeligt

Udgivelsen ledsages af en musikvideo til nummeret "White Gloves II", hvor bandet genbesøger et af de mest ikoniske numre fra debutpladen. 


Se musikvideoen her – artiklen fortsætter efter:

Tidligere i år spillede Khruangbin på Syd for Solen, hvor gruppen scorede hele fem stjerner af GAFFA. Det psykedeliske funkband fra Houston var senest albumaktuelle med pladen A La Sala i 2024, der også høstede fem stjerner hos GAFFAs anmelder, som skrev:


"A La Sala er generelt et sammenhængende album, hvor sangene hver især er vellavede og svært dragende. Laura Lees knastørre basspil, Donald 'Dj' Johnsons hypnotiske tromme-grooves, og Mark Speers drømmende guitarmelodier er fortsat omdrejningspunktet i trioens lydbillede, men nye musikalske indfald som orgelspil og lavmælte lydbidder har fundet plads i trioens univers." 

Hør The Universe Smiles Upon You II her:


 

ANNONCE