Kommunalvalget 2025 har givet hovedstaden et historisk skifte af overborgmesterposten. Læs her, hvad Sisse Marie Welling siger om kulturlivet i København.
Over 100 år skulle der gå, før Socialdemokratiet mistede overborgmesterposten i Københavns Kommune. 2025 blev året, hvor SF træder ind på posten med Sisse Marie Welling i front som hovedstadens nye overborgmester. Før valget talte vi med hende om hendes syn på kulturlivet.
Læs også: København får ny kultur- og fritidsborgmester
Som småbørnsmor bruger Sisse Marie Welling meget tid på Københavns kulturtilbud til børn, og derfor vægter hun flere penge til musikskolen højt, samt stærke kreative, musikalske fællesskaber til børn og unge.
- Samtidig er det vigtigt, at musikundervisning og andre kulturelle aktiviteter er en del af hverdagen i skolerne, uddyber hun.
Et bredere kulturliv ligger også Københavns nye overborgmester på sinde, og hun ønsker, at kommunen skal støtte bredere
- En storby skal jo være et sted, hvor man kan finde de mere niche-prægede genrer, og det der ikke nødvendigvis kan få udsolgt på de større spillesteder, forklarer hun.
For at støtte vækstlaget vil hun desuden sikre, at der er flere øvelokaler i byen og kræve, at spillestederne prioriterer bredt. Og så vil hun arbejde for, at vækstlaget ikke bliver klemt af det, ”der allerede er stort og populært”.




