Kunst og kultur skal stå frit – men politisk pres udfordrer armslængdeprincippet, mener fire kulturorganisationer.
Flere centrale organisationer i kunst- og kulturlivet advarer om en udvikling, hvor politiske indgreb i kulturinstitutionernes indhold er blevet mere udbredt. Det skriver Sara Indrio fra Dansk Artistforbund, Thomas Sandberg fra Dansk Musikerforbund, Anders Dalsager fra DM Kultur & Medier og Jakob Fauerby, forperson for Dansk Skuespillerforbund i en fælles kronik, som blev bragt af Sjællandske Nyheder den 15. november - få dage før kommunalvalget.
Læs også: Flest personlige stemmer i Danmark: Det mener Aarhus’ nyvalgte borgmester om kulturlivet
De fire organisationer peger på, at Danmark traditionelt har haft et frit kulturliv, hvor mange stemmer kan komme til orde gennem musik, teater, litteratur og andre kunstformer. Ifølge afsenderne bygger denne frihed på armslængdeprincippet – et princip, der skal sikre, at politikere sætter rammerne for støtten, men ikke bestemmer kunstens indhold.
Frygt for politisk styring
Organisationerne mener, at princippet i stigende grad er under pres i kommunerne. De henviser blandt andet til udtalelser fra kommunalpolitikere, der har truet med at fjerne tilskud til lokale kulturhuse og arrangementer som reaktion på bestemte kunstnere eller ytringer.
Som eksempel nævnes en sag fra Næstved Kommune, hvor en politiker krævede det kommunale tilskud til en musikfestival fjernet, fordi musikeren Isam B skulle optræde.
Ifølge organisationerne er udviklingen alvorlig:
”Vi risikerer at sætte armslængdeprincippet på spil, og det vil skade kunstens og kulturens vigtige funktion for både borgere og samfund,” lyder det i udmeldingen.
Netop armslængdeprincippet blev for nylig et diskussionspunkt i byrådssalen i Aarhus. Sagen handlede om, at kommunens musikråd siden 2012 har modtaget højere honorarer end i andre kommuner og havde beslutningskompetence over midler til blandt andet musikprojekter og festivaler. Efter en juridisk gennemgang fra Ankestyrelsen blev praksis ændret: Musikrådet fungerer nu udelukkende som rådgivende organ, mens beslutningskompetencen flyttes til rådmanden.
Den afgående kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (RV), kaldte ændringen en “alvorlig svækkelse” af armslængdeprincippet og kritiserede, at kunstfaglige eksperter ikke kan honoreres på linje med statslige udvalg som Statens Kunstfond:
”Vi lever i en tid, hvor det mere end nogensinde er vigtigt at værne om kunsten og kulturens stemme – uanset om udsagnet er politisk ubelejligt. Vi er nu blevet tvunget til at fravige armslængdeprincippet – det ser jeg som en alvorlig svækkelse af kommunens kulturpolitiske arbejde,” sagde Azad-Ahmad, som også sendte en appel til kulturministeren om en lovændring.
Læs også: Aarhus får ny kulturrådmand: Iværksætter tager over efter Rabih Azad-Ahmad
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt reagerede efterfølgende på Aarhus-sagen, men lægger ikke op til ændringer i reglerne for kommunernes honorering af kunstfaglige råd. Ministeren udtrykker forståelse for ønsket om at aflønne eksperter, men understreger, at reglerne om diæter og vederlag til kommunale udvalg er klart reguleret:
”Regler om vederlag, diæter mv. til hverv udført i kommunerne er udtømmende reguleret på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område,” skriver ministeren i et brev til den afgående rådmand.
Kultur som demokratisk grundpille
De fire organisationer bag kronikken fremhæver, at kunst- og kulturtilbud skal være mangfoldige og tilgængelige i hele landet – også når indholdet opleves som kontroversielt eller udfordrende.
De understreger, at kulturlivet ikke står over kritik, men at kunstnere skal træffe valg ud fra faglighed fremfor politiske hensyn.
”Kunstnere og kulturansatte skal kunne tage kunstneriske og faglige valg – ikke valg baseret på, hvad et flertal i en kommunalbestyrelse foretrækker ud fra partipolitiske motiver,” skriver organisationerne.
