Senest var det The Weeknd, der stod for musikken til 'Avatar: The Way of Water'.
I dag er den nye sang til Avatar: Fire and Ash udkommet, og det er Miley Cyrus, der står bag bidraget. Filmen har premiere i danske biografer den 17. december, og den 12. december lander det fulde soundtrack.
Læs også: Miley Cyrus overrasker med to nye sange og stjernespækket samarbejde
Miley Cyrus har ifølge Pitchfork lavet sangen i samarbejde med Mark Ronson og Andrew Wyatt, der også hjalp til på Cyrus' seneste album Something Beautiful. Derudover er der bidrag fra blandt andre Jonathan Wilson, Simon Franglen og Brandon Bost.
Sangeren har offentliggjort nyheden i et opslag på Instagram, hvor hun skriver, at nummeret "kom lige fra hjertet." Hun uddyber: "Det var en ære at kreere noget så personligt til en film, der konnekter så dybt med folk i hele verden."
Se opslaget her. Artiklen fortsætter efter opslaget.
Den seneste Avatar-film kom ud i 2022, hvor The Weeknd bidrog til musikken med sangen "Nothing Is Lost (You Give Me Strength)", mens den originale film fra 2009 havde musik fra Leona Lewis med sangen "I See You (Theme From Avatar)".
Miley Cyrus udgav albummet Something Beautiful i maj måned, og modtog fire stjerner fra GAFFA, der skrev, at albummet "som helhed udgør de en tydelig rejse."
Se traileren til filmen her:





