Rapporten er blevet udarbejdet med et mix af organisationens egne samlinger og eksterne kilder.
Genreorganisationenen Jazz Danmark er netop udkommet med den data-baserede rapport Dansk Jazz i Tal 2025, som blandt andet viser en skæv kønsfordeling i den danske jazzscene, lyder det i en pressemeddelelse.
Læs også: Her er de nominerede til Danish Music Awards Jazz 2025
Rapporten, som er blevet udarbejdet med et mix af organisationens egne datasamlinger og eksterne kilder, kortlægger blandt andet den danske jazz-demografi. Og her fremgår det, at kønsbalancen i dansk jazz er den skæveste blandt de genrer, der indgår i undersøgelsen, og at andelen af kvinder blandt medvirkende musikere på danske jazzudgivelser i perioden 2023-2024 lå på kun 18 procent.
Kønsfordelingen blandt jazzlytterene er dog en anden historie med 52 procent mænd og 48 procent kvinder. Derudover fremgår det, at jazzlyttere i gennemsnit er en smule yngre end fans af andre genrer, at de er overrepræsenterede i hovedstadsområdet, at de er overrepræsenterede i de højeste indkomstlag og at de ofte er højtuddannede - omkring 54 procent har en mellemlang eller lang videregående uddannelse.
Flere udgivelser, færre artikler
Ifølge rapporten er det i de seneste år også blevet til flere og flere jazzudgivelser. I perioden 2010-2020 har antallet af udgivelser, som er indstillet til DMA Jazz, per år ligget stabilt mellem 120 og 150, men siden da er antallet steget, og i 2024 blev det til 222 jazzudgivelser.
Omvendt er antallet af artikler om jazz i de fire største dagblade, Politikken, Jyllands-Posten, Berlingske og Information, faldet med 63 procent i perioden mellem 2014/2015 til 2024/2025: Jyllands-Posten er bemærkelsesværdigt gået fra 231 til 61 jazzartikler i den 10-årige periode, og Berlingske er ligeledes gået fra 254 til 35 artikler. Derudover lå andelen af jazzartikler ud af den samlede musikjournalistik i 2014-2015 stabilt på 10-13 procent hos de fire dagblade, som nu er faldet til 5-8 procent – kun Politiken har fastholdt en andel på over 10 procent.
