Reklamen er bygget op om en kendt juletradition fra popikonet.
Mariah Carey er kommet i modvind efter hendes deltagelse i en Sephora-reklame, som flere mener er en hån mod den amerikanske arbejderklasse, der har valgt at boykotte Black Friday og juleshopping i takt med de stigende priser, skriver TV2.
Læs også: Reklame med populær popgruppe sparker nyt liv i stor debat
I reklamen ser man popikonet synge hendes traditionsrige high-pitch "It tiiiime," som hun gør hvert år den 1. november som et symbol på, at julen nu begynder. Hun bliver dog afbrudt af en nisse, der har stjålet en masse Sephora-produkter, som siger: "Dårligt nyt, Mariah Carey, nisserne strejker i år. Julemandens hjælpere strejker i år. Jeg pantsætter alt det her, så jeg har råd til nisse-terapi." Og det er netop det, der har gjort, at kontroversen er opstået.
Ifølge TV2 kritiserer flere TikTok-brugere reklamen og dens manglende situationsfornemmelse. "Jeg bruger ikke en masse penge på Black Friday. Jeg bruger ikke en masse penge på jul og forbrug, når økonomien ikke giver noget tilbage til os," skriver en TikTok-bruger.
TV2 har også snakket med lektor i forbrugerkultur, Jannek K. Sommer, der forklarer, at provokation i denne grad er en velkendt markedsføringsstrategi kaldet normbrydende indhold. Men hun understreger også overfor mediet, at det er en gammel teknik, som med nutidens medielandskab kan være svær at styre.
"Hvis det er bevidst, kan man godt forestille sig, at de provokerer med vilje – velvidende, at det næppe vil skade deres primære kundegruppe," siger Jannek K. Sommer til TV2.
Du kan se reklamen herunder:





