Nyhed

Premiere: Øyunn forener musik og magi i psykedelisk møde med sit alter ego

Øyunns andet album kom ud i oktober. Nu tilføjer sangeren nyt til albumuniverset.

Multitalentet Øyunn udgav i slut oktober sit andet album med titlen I Know U Can Do It. Nu følger sangeren op med en musikvideo til albummets titelnummer. 

Læs også: Her er soundtracket til din weekend

I musikvideoen bevæger Øyunn sig gennem et psykedelisk univers, hvor hun i en skov møder sit alter ego – en version af sig selv med 3D-briller, der kravler ned mod hende fra trækronerne. Alter egoet smelter sammen med Øyunn, mens linjen “Say goodbye to the pleasing role / That’s supporting the fall and the boring doll / That you don’t wanna be” lyder. Alter egoet kan forstås som hendes indre stemme, der siger det, hun har brug for at høre.


Fra den mossede skovbund spirer trommestikker frem, og et komplet trommesæt svæver ind gennem luften. Øyunn sætter sig straks bag det og begynder at spille, og som hun slår på trommerne, synes lyden at vokse og fylde skoven. 

Se musikvideoen her. Artiklen fortsætter efterfølgende. 


GAFFAs anmelder var begejstret for Øyunns I Know U Can Do It og gav pladen fem stjerner. Om albummet skrev vores anmelder: "I Know U Can Do It rummer otte sange, hvoraf hele fem allerede er udgivet som singler. Og disse sange tydeliggør, at Øyunn både har kant og blik for det umiddelbart fængende. Hun virker frygtløs, men også helt almindelig, når hun synger eller rapper om relationer, sorg, omsorg og længsel. Om kærlighed og tab af kærlighed, optimisme og sløvende melankoli." 

Du kan lytte til hele albummet her. Artiklen fortsætter under. 


Øyunn spillede fredag den 31. oktober på Radar i Aarhus og er fortsat touraktuel. Du kan se et overblik over hendes turnéplan nedenfor. 

ANNONCE