Albummet, der i forvejen har hele 16 sange, får nu tilføjet yderligere fem.
Tate McRae udgav sit album So Close To What tilbage i februar, og nu kan fans se frem til fem nye tilføjelser på deluxe-versionen, der udkommer på fredag den 21. november.
Læs også: Se Charlie XCX's dramatiske musikvideo til "Chains of Love"
Sangeren har delt tracklisten i et opslag på Instagram, hvor første billede viser Tate McRae iført en hvid kjole med en stjerneklar himmel i baggrunden. Et par stilletter med en "hestehalse" på hælen omkranser hele tracklisten inklusive de fem nye sange på det andet billede i opslaget.
De fem deluxe-sange tæller den allerede udgivet "Tit for Tat, "Trying on Shoes", "Anything But Love", "Nobody’s Girl" og "Horseshoe", som billedet nok peger i retning mod.
Se opslaget her. Artiklen fortsætter efterfølgende.
So Close To What fik tre stjerner af GAFFA, der blandt andet skrev:
"Men det er, når Tate bremser op og skifter kurs, at det virkelig sker. "Revolving Door" ryster op i popgenrens fundament og blander dancehall med drum’n’bass uden at miste sin kurs. "Purple Lace Bra" er en filmisk dagdrøm i Lana Del Reys skygger, dekadent og svævende. Og samarbejdet med kæresten The Kid Laroi? En ubekymret r&b-sang, der fungerer som en pause midt i alting, et blik over skulderen, før hun løber videre."
Mens du venter på deluxe-versionen, kan du lytte til albummet her:





