Nyhed

Tidals nye musikkonkurrence byder på store pengepræmier – og et tab af rettigheder

Streamingplatformen vil udbetale 100.000 dollars til 10 indie-kunstnere, men man bør læse betingelserne grundigt, lyder det.

Streamingplatformen Tidal har netop skudt sin Upload Headliners-konkurrence i gang, hvor der udbetales 100.000 dollars, svarende til omkring 640.000 kroner, til 10 indie-kunstnere, der uploader deres musik direkte til tjenesten. Men før man melder sig, bør man læse det, der står med småt, skriver Digital Music News.

Læs også: Spotify anklaget for at bruge en "betal‑for‑afspilning"‑praksis

Ifølge konkurrencens vilkår vil de uafhængige pladeselskaber, der står bag de 10 vindere, give Tidal en globalt gældende licens til udvalgte sange af kunstnerne – en bevilling, der er "royaltyfri, fuldt betalt, overførbar, sublicensable". Dertil omhandler rettighederne også vindernes navne, adresser, billeder, opslag på sociale medier og "eventuelle udtalelser" om Tidal.


Det vil sige, at kunstnerne, der vinder konkurrencen, ikke vil modtage royalties for de udvalgte sange, og platformen kan bruge artisternes immaterielle ejendomme "til reklame- og salgsfremmende formål uden varsel eller yderligere kompensation".

Som kunstner "accepterer du også at give afkald på og ikke at håndhæve nogen 'moralske rettigheder' eller tilsvarende rettigheder, såsom din ret til at blive identificeret som forfatteren af din indsendelse og din ret til at gøre indsigelse mod nedsættende behandling af en sådan indsendelse,” lyder det ifølge konkurrencens vilkår.

Et panel af medlemmer af Tidals fra redaktion vil "gennemgå bidragene løbende" for kvalitet og "egnethed til en Tidal-playliste eller redaktionel placeringsmulighed", ifølge betingelserne. AI-sange "er ikke berettigede", lyder det, og bidragene må ikke "nedgøre" Tidal "eller nogen anden person eller part".


Læs også: AI-skabte hadsange indtager Spotify-hitlister i Europa

Deadline for deltagelse er fredag klokken 6:00 dansk tid, og beløbet vil blive udbetalt senere på dagen. De ni andre vindere vil blive kåret i det nye år, og de resterende pengepræmier vil blive udbetalt i januar.

ANNONCE