Et kæmpe felt af internationale musikstjerner samles i januar til en stor velgørenhedskoncert i Los Angeles.
Den 10. januar 2026 bliver Los Angeles ramme om en omfattende støttebegivenhed for civile i Sudan og Palæstina, når koncerten Artists for Aid løber af stablen.
Læs også: Her har du hele Kneecap-sagen
Lineuppet tæller en lang række prominente navne fra den internationale musikscene, heriblandt Shawn Mendes, Daniel Caesar, Blood Orange, Clairo, Noname, Rex Orange County, Ravyn Lenae, Snoh Aalegra og 070 Shake. Aftenens værtspar bliver supermodellen Bella Hadid og skuespilleren Pedro Pascal.
Ifølge et opslag på Instagram fremhæves det, at kunstnerne donerer både deres tid og optrædener uden honorar, og at hele arrangementet er skabt med et rent humanitært formål. Ifølge arrangørerne går samtlige indtægter desuden til civile i Sudan og Palæstina.
"En oprigtig taknemmelighed til alle disse kunstnere, der har valgt at donere deres tid og stemmer til dette - rejsen hertil har ikke været en enkel én. Alle indtægter fra dette live-show vil blive delt ligeligt mellem Sudanese American Physicians Association og Palestine Children’s Relief Fund," skriver arrangøren Mustafa the Poet, der er sudansk-canadisk sangskriver, digter og filmskaber, i et Instagram-opslag. Han vil ligeledes optræde som en del af det stjernespækkede program.
Se opslaget nedenfor, artiklen fortsætter efterfølgende.
Koncerten er en del af en voksende tendens, hvor internationale kunstnere aktivt engagerer sig i globale konflikter og humanitære kriser. Hjemme i Danmark ses denne tendens også. Tilbage i oktober afholdte Mellemfolkeligt Samvirke en støttekoncert, Musik for Palæstina, i Den Grå Hal på Christiania. Her optrådte store navne som Aphaca, Blæst og Iceage.




