Et opslag på Instagram har fået fans til at spekulere i, om en ny single kan være på vej.
Det danske band Søn antyder i et nyt Instagram-opslag, at de har ny musik på vej.
Læs også: En komplet, sjælfuld og euforisk koncertoplevelse
I opslaget, som blev lagt op søndag aften, deler bandet en videobid af en akustisk sekvens, hvor forsanger Kristoffer Jessen og guitarist Carl-Erik Gippert sidder og spiller et nummer, som de i videoen annoncerer som "en ny sang". Videoen er ledsaget af en opslagstekst, hvor bandet kort skriver "Vi savner at udgive…."
Se opslaget her. Artiklen fortsætter efter opslaget.
Søn har de seneste år markeret sig som et af landets mest interessante liveartister og bandet har denne sommer spillet flere roste koncerter – blandt andet på The Hood-scenen på Smukfest, hvor GAFFAs anmelder kvitterede med fem stjerner og skrev: "Søn har ikke bare blæst mig bagover, de har taget pusten fra mig".
Koncerten var samtidig den sidste koncert med bandets trommeslager Søren Michelsen, der har valgt at fokuserer på sin egen musik og derfor har forladt bandet.
Læs også: The Hood blev omdannet til en pøl af pis og poesi
Søn, der tidligere på sommeren opvarmede for den britiske popgruppe Duran Duran i Royal Arena, drager til foråret 2026 ud på en headlinerturné med stop i Odense, Aarhus, Aalborg og København.