Nyhed

Anne Linnet er i kontrovers med kommunen

Sagen drejer sig om sangerens bolig i København.

En konflikt er opstået om et stykke jord, som Anne Linnet ejer på Holmen i København. Københavns Kommune hævder, at området efter lokalplanen burde være offentligt tilgængeligt, men at det i stedet er privatiseret og lukket for offentligheden af Anne Linnet, skriver TV2

Læs også: The Weeknd kommer til Danmark

Kommunen blev opmærksom på sagen, da den lokale beboer Isak Lichi (28 år) spurgte, om man virkelig måtte afspærre havnekanten sådan.


Ifølge TV 2 drejer det sig om cirka 50 kvadratmeter land, som går helt ned til vandet. Området er beplantet og møbleret, og der er sat en låge med skiltet “Privat”, hvilket betyder, at offentligheden ikke kan færdes langs denne del af kajen.

I et interview med TV 2 Kosmopol kaldte Anne Linnet anklagerne “noget pjat”. Hun siger, at lokalplanerne blev vedtaget længe efter, hun fik tilladelse til at anlægge området, og at det må være kommunen, der sørger for offentlig adgang, hvis det kræves.

Socialdemokratiets politiske ordfører i København, Niels E. Bjerrum, mener, at Linnet sandsynligvis har handlet i god tro. Alligevel støtter han kommunens afgørelse. Han peger på, at lokalplanen kræver offentlig adgang, og at man ikke kan have en privat låge med skilt, der siger “her må man ikke gå ind”.


ANNONCE