Nyhed

Ariana Grande afslører, at hun var tæt på at droppe musikken helt

Hun troede længe, at hun var færdig med musik, men så fik rollen i Wicked hende på andre tanker.

I en episode af podcasten Shut Up Evan fortæller Ariana Grande, at hun med rollen som Glinda i filmatisering af Wicked egentlig havde besluttet, at hendes 2020-album Positions skulle være hendes sidste. Det skriver Billboard.

Læs også: Ariana Grande retter kritik mod videresalg af billetter

"Jeg troede ikke, jeg nogensinde ville lave et album igen," udtaler hun og fortsætter: "Da jeg rejste til London for at filme, var det faktisk min hemmelighed."


Arbejdet med Wicked ændrede efter Grandes eget udsagn alt, og rollen vendte op og ned på hendes forhold til at skabe musik og inspirerede hende til at lave Eternal Sunshine, der udkom i 2024.

Med albummet forbereder popstjernen sig nu på en række eksklusive koncerter i 2026, hvor hun blandt andet gæster Los Angeles, Chicago, Montreal og London - hendes første turné siden Sweetener World Tour i 2019.

Se og hør hele podcastepisoden her:


Lyt til albummet, der næsten ikke blev en realitet, her:


ANNONCE