Det danske boyband udgiver en ny single i kølvandet på annonceringen af deres danmarksturné.
Fredag den 17. oktober er Kvadrillers tilbage med endnu en single "Klart nok", som de i en pressemeddelse lover er en "popslasker." Boybandet har netop annonceret deres turné rundt i Danmark, og nu tager de mere ny musik med ud på landevejene.
Læs også: Den nye bølge: Er boybands tilbage?
I en pressemeddelelse fortæller de, at nummeret blev til på en sommerhustur tilbage i 2024. Kreativiteten var rendt op, og alle var på vej i seng, da deres ven og kreative partner, Johannes, pludselig fik en idé. På bare 20 minutter fik han lavet et beat, som bandet en halv time senere havde skrevet teksten til.
"Sangen går på en måde tilbage til en disco-lyd, som også er til stede i vores ældre, selvudgivne single "Jeg Smutter". Det er både en klassisk kærlighedshistorie, om at indlede noget med en der allerede har noget kørende med en anden," siger bandmedlemmet Wili og fortsætter: "Men det er også en sang, der går ud til alle musiklyttere, et håb om at være relevant på trods af de mange popstjerner, som lytterne allerede elsker."
Gruppen har allerede spillet den live, og ifølge Wili er den gået rent ind hos deres publikum. Flere fans har også efterspurgt en udgivelse af sangen, og her kommer den så.
Læs også: 3 artister, du vil elske, hvis du lytter til Patina
Bandmedlemmet Kaj beskriver sangen "som en naturlig forlængelse af det, vi allerede laver – melodisk, dansabel og med noget på hjerte."
Hør den her. Artiklen fortsætter under sangen.
Kvadrillers drager ud på danmarksturné i april næste år, og du kan købe billetter på Ticketmaster.dk.
Se koncertdatoerne herunder. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Tilbage i juni havde vi besøg af Kvadrillers hos GAFFA, hvor vi lærte dem en smule bedre at kende. Du kan også få et lille indblik i det nye boyband nedenfor.