Den nye remix-version bliver første gang, at albummet udkommer på vinyl.
Den franske duo har netop annonceret, at de genudgiver deres tredje hitalbum Human After All i en remix-udgave, og at pladen for første gang bliver tilgængelig på vinyl.
Læs også: Albumanmeldelse - Daft Punk: Human After All
Duoen annoncerede nyheden på deres sociale medier, hvor de i en video viste den nye vinyl frem sammen med en udgivelsesdatoen.
Se videoen her. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Human After All Remixes udkommer den 28. november og har kunstnere som Justice, Soulwax, SebastiAN, Basement Jaxx og The Juan Maclean med på de ikoniske numre. Du kan forudbestille albummet her.
Bandet har derudover valgt at sælge en række tilhørende merchandise heriblandt Super7 ReAction-figurer, der forestiller duoen i deres musikvideo til sangen "Technologic", samt diverse guitartilbehør og hjelme.
Vi har samlet hele albumlisten til dig her, hvor du også kan få et blik på de features, der er på den nye udgave.