Nyhed

De nominerede til Den Hårde Tone 2025 er...

For tredje år i træk uddeles der priser inden for den "hårde" musik. Vi har samlet et overblik over de nominerede her.

Prisuddelingen Den Hårde Tone har fundet årets nominerede i fem kategorier samt en publikumspris. Blandt nomineringerne finder man fremadstormende navne som Baest, Ashes of Billy, Neckbreakker, Afsky, Köya og Danefae. Se hele listen nederst i artiklen.

Læs også: Her er vinderne af Den Hårde Tone 2024

Dette års panel består af Pernille Jensen fra Politiken, Kristian Højlund fra Pumpehuset og Mikael Larsen fra Voxhall, som alle skulle blive enige om de nominerede. Som noget nyt i 2025 er der en publikumspris, som Den Hårde Tone lancerer i samarbejde med GAFFA. Vinderen afgøres gennem en afstemning, og prisen inkluderer et legat på 10.000 kroner.


På deres Facebook-side forklarer Den Hårde Tone desuden, at kvalitet er prioriteret frem for kvantitet, hvilket har ført til en reduktion af antallet af kategorier.

Se opslaget nedenfor. Artiklen forsætter efterfølgende.


GAFFA offentliggjorde for nyligt partnerskabet med Den Hårde Tone, hvor GAFFAs CEO, Simon Mark Sørensen, udtalte:

"Rock- og metalscenen i Danmark rummer en enorm kreativ kraft, som fortjener større synlighed. Derfor er vi glade for at indgå dette partnerskab med Den Hårde Tone og støtte et initiativ, der fejrer ildsjælene og giver scenen den opmærksomhed, den fortjener."

Den Hårde Tones awardshow afholdes den 29. november på Copenhagen Distillery. Læs mere om prisuddelingen og find billetter her.


ANNONCE