Nyhed

Dommer afviser plagiatsag mod stor brasiliansk kunstner

Dommeren slog fast, at Anitta ikke havner i en plagiatsag i dette tilfælde.

Den brasilianske stjerne Anitta og Universal Music Group har netop vundet en retssag mod to sangskrivere, Giorgio Trovato og Giuseppe Di Caccamo Jr., der hævdede, at Anitta havde kopieret dele af deres sang “Sácalo," skriver Digital Music News

Læs også: Nye beskyldninger mod Britney Spears fra eksmanden

Caccamo og Trovato påstod, at Anitta havde stjålet dele af deres single fra 2006 til sin sang “Funk Rave,” der udkom i 2023. Dommeren, K. Michael Moore, afviste sagen med begrundelsen, at det er yderst usandsynligt, at Anitta overhovedet har hørt “Sácalo” i 2006, da hun var 14 år gammel.


De to sangskrivere argumenterede for, at sangen blev sendt til adskillige dj’s, og at Anittas medforfatter kunne have hørt sangen og brugt rytmen og verset i “Funk Rave.” Men da Moore bad Caccamo og Trovato om at identificere, hvilke dele af sangen der var identiske med deres single, kunne de ikke pege på konkrete passager eller musikalske elementer, der faktisk matchede.

En del af søgsmålet gik også på, at ordet “Sácalo” fremkommer i Anittas sang, et argument, som Moore ikke købte, og som han i stedet beskrev som “meget almindeligt i spansksproget musik.”

Hør Anittas single "Funk Rave" herunder.


 

ANNONCE