Nyhed

Drew Sycamore blev "skide sur" over, at Benjamin Hav blev valgt som dommer før hende

Den nye dommer var egentlig til casting for at erstatte en anden X Factor-dommer end Oh Land.

Den nye dommertrio til X-Factor kommer til at bestå af Drew Sycamore, Benjamin Hav og X Factor-veteranen Thomas Blachman. Men det er ikke første gang, Drew Sycamore har forsøgt at blive en del af dommerpanelet, forklarer hun til Ekstra Bladet

Læs også: DR melder ud: Vil ikke stemme Israel ud af Eurovision

I et interview med Ekstra Bladet fortæller “I Wanna Be Dancing”-sangeren, at hun faktisk havde været til casting på programmet som erstatning for en anden dommer end Oh Land. Sycamore tog oprindeligt til casting i håb om at erstatte Simon Kvamm, men den plads gik i stedet til Benjamin Hav, hvilket Sycamore i en drillende tone forklarer, at hun blev “skide sur over”.


En overrasket Benjamin Hav forklarer i samme interview, hvorfor han blev valgt som erstatning for Kvamm fremfor Sycamore: “Men jeg er jo en mand. Vi kan jo ikke være to kvinder i X Factor.”

På trods af, at Sycamore ikke sikrede sig jobbet i første omgang, forklarer hun til Ekstra Bladet, at hun var ret overbevist om, at hun alligevel ville blive en del af dommerpanelet. Hun beskriver, hvordan hun ikke var overrasket over at få opkaldet, men at hun mest af alt var overrasket over at få ret. “Jeg fik helt gåsehud,” forklarer hun.

ANNONCE