Den danske musikere har i dag været en tur i byretten i København, hvor der faldt dom i en straffesag mod ham.
I dag har en straffesag mod Kesi, med det borgerlige navn Oliver Kesi Chambuso, været en tur i Københavns Byret. Her fik den 33-årige sanger frakendt sit kørekort og idømt en bøde på 8.500 kroner, skriver Ritzau bragt af BT.
Læs også: Ny video fra Kesi - med fem gæstestjerner
Der var navneforbud, da retssagen begyndte tidligere i dag, men efter dommen blev afsagt, kunne det offentliggøres, at sagen drejede sig om ”Følelsen”-sangeren. Frakendelsen af kørekortet skyldes, at Kesi tilbage i 2022 og 2023 blev taget i at køre for hurtigt samt at have brugt håndholdt mobiltelefon under kørsel.
I samme sag blev musikeren dog frikendt for at have indført 12 dåser med peberspray. De blev fundet i en pakke med hans navn på, men retten kunne ikke bevise, at det var Kesi selv, der havde bestilt dem.
Når Kesi synger: ”Jeg kan mærke, det bliver en god dag,” er det næppe en dag som i dag, han taler om. Det kan dog være udsagnet passede bedre på juni-dagen, hvor han gav koncert på Northside Festival, som vores anmelder gav fire ud af seks stjerner med ordene ”Et velkendt livesæt forvandlede publikum til en løssluppen menneskemasse i total undtagelsestilstand.”




