Nyhed

Festivalen Syd for Solen i stor forandring

Syd for Solen står over for store forandringer og teaser deres måske bedste musikpakke til dato.

Syd for Solen skal ikke længere være en tredelt festival. Det skriver Syd for Solen i en pressemeddelelse. 

Læs også: Fra to til seks stjerner – sådan anmeldte vi koncerterne på Syd for Solen

Syd for Solen har indtil nu været en tredelt festival, hvor hver dag har haft sit hovednavn og sin egen musikalske agenda. Det bliver der nu lavet om på, fortæller Nikolaj Thorenfeldt, CEO i smash!bang!pow!, der arrangerer Syd for Solen.


Nikolaj Thorenfeldt fortæller i en pressemeddelelse: "Fremover låser vi op for genreprofilerne og booker fra 2026 helt bevidst på tværs hen over festivalens tre dage. Men vi fastholder vores signatur, hvor de eftertragtede og mest hypede artister får plads blandt de overraskende og mere uventede. Hver eneste dag vil byde på store musikalske oplevelser, nu præsenteret som en helhed i stedet for en tredeling." 

Fordelen ved det nye format muliggør også en mere åben bookingproces, beskriver han: "Sådan en form giver os mulighed for at åbne op i bookingprocessen og skabe et program på tværs af genrer og dage."

Festivalens programchef, Xenia Grigat, teaser samtidig i pressemeddelelsen, at gæsterne kan forvente en stærk musikpakke til 2026-udgaven af festivalen: "Vi offentliggør snart en stor musikpakke - en rigtig, rigtig god én, og måske vores bedste til dato." 


Læs også: Syd for Solen-navn aflyser dagen før sin optræden

2025-programmet bød på blandt andre Chappell Roan, Sam Fender, Mk.gee og Natasha Bedingfield. Du kan læse, hvordan vi anmeldte koncerterne på Syd for Solen 2025 her.

2026-versionen af festivalen finder sted den 13.-15. august i Valbyparken. Information om billetmuligheder og priser kommer i næste uge sammen med de første navne på plakaten til Syd for Solen 2026. 


ANNONCE