Turnéen kommer i forlængelse af sangeren seneste album og en omfattende USA-turné.
Poppy har i løbet af efteråret været rundt i USA på sin Constantly Nowhere-turné, som hun nu udvider med blandt andet en koncert i Store Vega den 5. april 2026.
Læs også: Albumanmeldelse: Ekstrem-metal på en lyserød og plysset afvej
På sin Instagram annoncerer hun de mange nye koncertdatoer, der er blevet tilføjet. Turnéen tager hende rundt i Australien, Europa og Storbritannien.
Se opslaget her. Artiklen fortsætter efterfølgende.
Poppy startede sin karriere på YouTube og har med tiden taget sin musik fra det poppede til det mere metalrockede. Sangeren modtog i 2025 en Grammy-nominering for sin medvirken på Knocked Looses nummer "Suffocate" for Bedste Metal Performance. På sit album Negative Spaces, arbejder hun sig videre ind i det metalliske univers. GAFFAs anmelder har givet pladen fire stjerner med ordene:
"(...) i forhold til forhenværende album, hvor metallen sneg sig mere og mere ind på Poppy, er numrene her gjort af samme stof som diverse nu-metal-navne og går sågar hårdere til værks med en stor påvirkning fra den alternative metal og faktisk også Rammstein (...), når synths og hårde guitarer varsler endnu et fængende omkvæd."
Læs også: Copenhell tilføjer 25 nye navne til plakaten
Poppy var blandt navnene til dette års Copenhell, og nu kan du opleve hende igen, når hun i 2026 optræder i Store Vega.
Billetterne bliver sat til salg fredag den 31. oktober klokken 10:00 via livenation.dk og ticketmaster.dk.
Varm op med Poppy her:



