Nyhed

Grammy-vindende Rosalía offentligør nyt album

Den spanske sanger lyste Madrid op med annonceringen af sit nye album.

Den 7. november udgiver Rosalía sit fjerde album Lux. Annonceringen af det nye album fandt sted på gaden Gran Vía i Madrid, hvor flere fans var mødt op til annonceringen af udgivelsen.

Læs også: Stjernestunder på stribe

Lux, som udkommer om under en måned, kommer ifølge en pressemeddelelse, til at udforske temaer som feminin mystik, transformation og spiritualitet. Albummet bevæger sig mellem det intime og det operatiske og skaber en verden, hvor lyd, sprog og kultur smelter sammen til ét.


Albummet er indspillet med London Symphonic Orchestra og udkommer i særlige cd- og vinyludgaver med tre ekstra numre: "Focu 'ranni", "Jeanne" og "Novia Robot".

Pladen får desuden gæsteoptrædener fra kunstnere som Björk, Carminho, Estrella Morente og Sílvia Pérez Cruz. Også de to kor Escolania de Montserrat og Cor Cambra Palau de la Música Catalana samt trioen Yahritza og den amerikanske kunstner Yves Tumor medvirker på albummet.

Læs også: Spansk popstjerne slutter sig til tredje sæson af 'Euphoria'


Rosalía har tidligere vundet to Grammys, begge for bedste latin rock- eller alternative album, med de tidligere album Motomami og El Mal Querer. Den spanske sangskriver har også været forbi Roskilde Festival i 2023, hvor hun modtog en femstjernet anmeldese fra GAFFA, hvor anmelderen skrev at, "det var stort og et privilegium at være med til."

Du kan se tracklisten til albummet Lux herunder: 

 

ANNONCE