Nyhed

Kulturforening får ny leder

Den kommende leder har været en del af foreningen siden 2022, herunder som vicebestyrelsesleder siden sidste år.

Mads Gregorius Krag bliver ny bestyrelsesleder for kulturforeningen Ung Kult i Nykøbing Mors, fremgår det i et Linkedin-opslag.

Læs også: Tønder Festival klar med syv nye navne

Mads er i gang med Kaospilot-uddannelsen i Aarhus og har været en del af Ung Kult siden 2022, herunder som vicebestyrelsesleder siden februar 2024.


“Jeg glæder mig til arbejdet som bestyrelsesleder, hvor jeg vil have fokus på, hvordan Ung Kult kan støtte de eksisterende unge miljøer og samtidig skabe nye dér, hvor tilgængeligheden stadig er lav,” udtaler den nye bestyrelsesleder og fortsætter:

”Ung Kult spiller en vigtig rolle i at legitimere unge kulturskabere som en naturlig del af det etablerede kulturliv, og den rolle skal vi blive ved med at udvikle."

Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.


Det betyder også, at den nuværende bestyrelsesleder, Simon Skytte, trækker sig som leder. Det har han valgt at gøre, da han ”ønsker at frigøre tid til andre projekter,” heriblandt et iværksætter-eventyr som stifter og kreativ direktør i sin egen startup virksomhed, Talentdrop ApS - en digital karriereplatform målrettet de kreative industrier, fremgår det i den afgående leders eget Linkedin-opslag.

“Det har været en kæmpe rejse at være en del af Ung Kults udvikling fra græsrodsbevægelse til landsorganisation. Jeg er stolt af alt det, vi har skabt sammen. Men det er også vigtigt at kende sine egne grænser, og derfor vælger jeg at give stafetten videre,” fortæller Simon Skytte.

ANNONCE