Nyhed

Limp Bizkit-medlem er død

I 2015 forlod han bandet på grund af helbredsproblemer, men han vendte tilbage i 2018.

Sam Rivers, nu-metalbandet Limp Bizkits bassist og medstifter, døde i lørdags den 18. oktober i en alder af 48 år, har gruppen bekræftet på sociale medier. Det skriver Digital Music News.

Læs også: Fem essentielle Limp Bizkit-sange

”I dag mistede vi vores bror. Vores bandmedlem. Vores hjerteslag,” lyder det i et Instagram-opslag fra bandet, der fortsætter:


”Vi delte så mange øjeblikke - vilde, stille, smukke - og hvert eneste af dem betød mere, fordi Sam var der. Han var et menneske, man kun får én gang i livet. En sand legende over legender. Og hans ånd vil leve for evigt i hvert groove, hver scene, hvert minde. Vi elsker dig, Sam.”

Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter herefter.

Hans dødsårsag endnu ikke er offentliggjort.

Rivers mødte forsangeren Fred Durst for første gang i Florida, hvor de, efter at have spillede sammen i det kortlivede band Malachi Sage, slog sig sammen med trommeslager John Otto og dannede Limp Bizkit i 1994. Kort efter kom guitaristen Wes Borland med på holdet.


I 2015 forlod Rivers bandet på grund af, hvad der angiveligt var en discusdegeneration (slitage af discusskiverne i ryggen), men han afslørede senere, at han i stedet havde en leversygdom. Bassisten vendte tilbage til bandet i 2018.

Læs også: Universal Music forsøger at afvise søgsmål fra Limp Bizkit

Limp Bizkits seneste album - deres første album i 10 år - var Still Sucks fra 2021, som modtog to ud af seks stjerner fra GAFFAs anmelder med ordene: ”Når en af et albums primære forcer er, at det er overstået på godt 30 minutter, er der noget galt.”


Bandet fik til gengæld fem stjerner for deres koncert på Copenhell sidste år med ordene: ”Limp Bizkit gør det kort og kontant på kun en time, og selvom jeg sagtens kunne bruge en time mere, og ærligt har det lidt nederen over, at de ikke kommer tilbage i morgen, er koncerten en nonchalant kraftpræstation, der viser at nu-metal stadig kan hjemsøge overbevisende fra graven.”

ANNONCE