Nyhed

Luigi Mangione har lyttet til Taylor Swift og Charli XCX i fængslet

Luigi Mangione, der er anklaget for at have dræbt direktøren for United Healthcare, er særligt glad for Taylor Swifts ”Cardigan”.

Luigi Mangione, der er anklaget for at have skudt og dræbt Brian Thompson, den administrerende direktør for sundhedsforsikringsselskabet United Healthcare, har afsløret, at han har lyttet til Charli XCX og Taylor Swift, mens han sad i fængslet. Det skriver NME.

Læs også: Ethel Cain svarer igen på kritik af hashtag efter drab på United Healthcare-direktør

Mangione, der blev arresteret i december sidste år, har tilbragt de sidste 10 måneder i Metropolitan Detention Center i Brooklyn, hvor han afventer at blive tiltalt for manddrab. Og her har han - ifølge et brev, han har skrevet til en ukendt modtager, og som er blevet lækket online – lyttet til masser af popmusik.


I brevet, hvor han mindes sin 27-års fødselsdag, reflekterer Mangione over de 27 ting, som han er taknemmelig for, heriblandt Taylor Swifts ”Cardigan”.

“I sidste uge downloadede jeg en masse Taylor Swift og Charli XCX til min tablet,” skriver han i brevet og fortsætter:

"Jeg har aldrig rigtig lyttet til nogen af dem, men en eller anden falsk liste over min yndlingsmusik cirkulerede på sociale medier... I stedet for at være en buzzkill og rette op på tingene, tænkte jeg, at jeg ville se, hvad al hypen handlede om.”


Du kan læse brevet nedenfor:


ANNONCE