Nyhed

Mads Langer fejrer 20 år med særligt udgivelsesforløb

Den danske sanger har leveret en lang række folkekære sange de seneste 20 år. Nu samler han dem på et nyt album.

Mads Langer startede for alvor sin karriere, da han i 2005 udgav debutsinglen "Breaking News". 20 år senere står han stadig på den danske musikscene, og det vil han fejre med en opsamling af sin diskografi på albummet Twenty

Læs også: Koncertanmeldelse: Mads Langer er slået ind på det helt rigtige spor

Hen over 20 uger udgiver han 20 sange, der alle er akustiske versioner af nogle af hans "bedste" numre, oplyser en pressemeddelelse. Albummet bliver samtidig det første akustiske fra Mads Langer. 


"Kun at skulle vælge 20 sange har været svært, men heldigvis har mine fans været en stor hjælp i forhold til at sende deres favoritter min vej, så forhåbentlig er det et album som indeholder manges yndlingssange og så glæder jeg mig til at spille dem live for dem på samme måde som det hele startede i 2005. At være tæt og intens sammen med publikum," siger Langer i pressemeddelelsen. 

Sangeren fortæller, at han længe har haft lyst til at lave et album som dette, og 20-års jubilæet kommer derfor som den perfekte anledning. 

Twenty udkommer af fire omgange, hvor den første del ser dagens lys den 24. oktober. Nedenfor kan du se de fem første sange, der bliver udgivet. 


Se listen her. Artiklen fortsætter efterfølgende.

Læs også: De fem bedste fortolkninger i Toppen af poppen gennem tiden

Mads Langer udgav i 2024 sit seneste album Kærlighed & frygt, som GAFFA gav fem stjerner og ordene: "Den der helt nærværende (ung-)mand-med-akustisk-guitar-og-masser-af-skills-følelse. Det er gennemarbejdet og -produceret fra ende til anden, og selvom Langer stadig delvist på nogle af numrene har solgt sin sjæl til en eller anden elektronisk musikdjævel (...), er sangskrivningens håndværk simpelthen topkvalitet."


Varm op til albummet med Mads Langers diskografi her:

ANNONCE