Nyhed

Ny single fra dansk postpunk-band tilslutter sig kulturelt boykot af Israel

Singlen er samtidig en satirisk kritik af verdenssituationen.

Det danske post-punkband Users er aktuelle med singlen ”Welcome to Civilisation”, der markerer bandets tilslutning til boykotkampagnen No Music For Genocide. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Læs også: Lorde tilslutter sig kampagne om et kulturelt boykot af Israel

Singlen afspejler bandets høje og rå energi og blander sort humor med aktuel samfundskritik og peger i retning af den aktuelle debat om konflikten mellem Israel og Palæstina.


No Music For Genocide er en boykotkampagne, hvor flere store artister har fjernet deres musik fra streaming i Israel som en protest mod situationen i Gaza. Blandt de involverede artister er blandt andet Björk, Lorde, MJ Lenderman, MØ, Erika de Casier, Japanese Breakfast og Massive Attack.

Users har spillet på flere store danske festivaler som Smukfest, Spot Festival og Roskilde Festival. Da de gæstede Spot Festival i 2025, var vores anmelder på pletten og gav koncerten fire stjerner med ordene: ”En særdeles underholdende, velspillet og følelsesladet koncert”.

Hør "Welcome to Civilisation" her. 


ANNONCE