Kortlægningen viser blandt andet, at ældre er mere tilbøjelige til at gå alene i biografen eller til koncerter end unge.
En ny undersøgelse fra Kulturens Analyseinstitut, der - baseret på data fra 14 danske kommuner - har kortlagt borgernes kulturforbrug og -ønsker, viser blandt andet, at hver femte unge mangler nogen at dele kulturlivet med.
Læs også: Ny undersøgelse: Lyttere vil kende forskel på menneske og maskine
I undersøgelsen har instituttet inddelt svarene fra deres datasæt i fire kategorier: Benspænd for kulturforbrug, tilfredshed, mænd og kvinder samt bæredygtighed.
Indenfor den førstnævnte kategori lyder det, at der er en betydelig forskel på aldersgrupperne – og særligt på ét grundlag. 20 procent af unge mellem 15 og 29 år svarer, at de ville benytte sig mere af kommunens kulturtilbud, hvis de havde nogen at følges med. For voksne over 45 år er det derimod kun seks-syv procent, der tænker det som en barriere at gå alene i biografen eller til koncerter.
Nogle af de andre benspænd går blandt andet på manglende kendskab til kulturtilbuddene, at prisen er for dyr, og at parkeringsforholdene ikke er tilstrækkelige.
Tilfredshed, køn og bæredygtighed
Dertil, når man kigger på tilfredshed-kategorien, er svarene også forskellige fra unge til ældre, og undersøgelsen viser, at det særligt er de ældre, der er tilfredse med de lokale kulturtilbud. 54 procent af personer på 60 år eller derover er enten tilfredse eller meget tilfredse med kulturlivet og -tilbuddene i deres kommune. For unge er tallet kun på 35 procent.
Læs også: Ny undersøgelse sætter tal på kulturens værdi - med fokus på de sociale effekter
Undersøgelsen viser også, at et mindre overtal af kvinder er tilfredse med kommunens kulturliv, og at kvinder oftere benytter sig af lokale kulturtilbud – lige på nær, når det gælder outdooraktiviteter, hvor tallet er nogenlunde lige mellem kønnene.
Den sidste kategori, bæredygtighed, fylder ikke meget for borgernes kulturaktivitet, og kun fem procent mener, at det har indflydelse på deres valg af kulturtilbud, hvorimod 59 procent svarer, at det enten ”ikke rigtigt” eller ”slet ikke” har betydning for deres valg.
