Nyhed

Programmet til Aarhus Festuge 2026 er åbent for tilmeldinger

"Ny måned, ny direktør (!) og en ny Festuge, der skal til at tage form,” skriver Festugen selv på sociale medier.

Der sker mange ting på Aarhus Festuges kontor disse dage. I går takkede den længst siddende direktør til dato, Rikke Øxner, af, og i dag begynder den nye direktør, Jakob Tekla Jørgensen. Og ikke nok med det, så åbner tilmeldingen til næste års program også i dag, skriver Festugen på sociale medier.

Læs også: Tilbageblik: De største koncerter i Aarhus Festuge gennem tiden

”Ny måned, ny direktør (!) og en ny Festuge, der skal til at tage form,” skriver Aarhus Festuge i et opslag på LinkedIn og fortætter: ” og du være med til at bestemme, hvordan den skal se ud!”

Se opslaget her. Artiklen fortsætter under opslaget.


Aarhus Festuge er nemlig stykket sådan sammen, at programmets aktiviteter er en blanding af Festugens egne arrangementer og events fra eksterne arrangører, eller som de selv kalder dem ”fantastiske aktører, der ikke sidder her på Festugesekretariatet, men som holder byen og kulturen frodig og festlig rundt i Aarhus”. Og nu er programmet altså åbent for alle, der har lyst til at tilmelde deres arrangement.

I går takkede Festugen desuden af med deres mangeårige direktør Rikke Øxner med ordene ”Tak for kampen og den smittende kærlighed til kulturen, Rikke”.


Næste års Festuge løber af stablen den 28. august til den 6. september 2026, og du kan tilmelde dit arrangement her.

ANNONCE