Nyhed

Radiohead løfter sløret for koncertforberedelser

Derudover deler de deres tanker om, hvorvidt fans kan forvente mere musik fra det legendariske band. 

Radiohead har løftet sløret for deres planer om scene og show til deres kommende turné, der starter i Spanien i november. Derudover deler de deres tanker om, hvorvidt fans kan forvente mere musik fra det legendariske band. Det skriver NME

Læs også: Falske Radiohead-billetter florerer på sekundære platforme

Når de skyder gang i turnéen til november, er det første gang bandet spiller uden at have nyt materiale med. Det sætter dog ikke en stopper for at levere en lang sætliste til de kommende koncerter.


I et interview med The Times fortæller de, at der er "for mange sange", og dermed vil sætlisten også ændre sig fra aften til aften, for at bandet kan spille så mange numre som muligt. Samtidig understreger de, at der ikke er nogle overraskelser. Indtil videre har de formået at sammensætte en liste med 65 sange, som de forbereder sig på, og det bliver altså et godt mix af deres bagkatalog. 

Bandet har senest udgivet albummet A Moon Shaped Pool tilbage i 2016, med hvilket de også turnerede efterfølgende. GAFFA anmeldte albummet og gav det fem stjerner med på vejen. 

I samme interview løfter Radiohead sløret for deres scene, som vil være in the round og stå i midten af arenaen, så de kan være omgivet af alle deres fans. Trommesalger Philip Selway tilføjer, at de sidst har haft samme form for scene ved deres canadiske turné i 1993, da de varmede op for Ned’s Atomic Dustbin. 


Læs også: Radiohead imødekommer fans efter kaotisk billetsalg

I interviewet spørges der også indtil, hvorvidt bandet har ny musik på vej efter deres kommende turné, der udsolgte på meget kort tid. Guitarist Johnny Greenwood svarer, "jeg ved det ikke," da han bliver spurgt ind til deres udgivelsesplaner. Dette udsagn bliver bakket op af Thomas Yorke, der tilføjer: "Vi har ikke tænkt videre efter turnéen. Jeg er bare overrasket over, at vi er nået hertil." 

Radiohead kommer til Danmark i starten af december, hvor de spiller fire koncerter i Royal Arena henholdsvis den 1., 2., 4. og 5. december. 


ANNONCE