Magien bliver skabt gemmen musikken, mens svære emner som angst og død fylder på musicalscenen.
Du kan nu begynde at glæde dig til en original musicaloplevelse. Rasmus Seebach og musikervennen Ankerstjerne er gået sammen med manuskriptforfatter Adam Price, for at lave næste års nye musical Olivia-og skyggedansernes hemmelighed. I den forbindelse udkommer sangen "Løb Olivia" på streaming i dag den 31. oktober.
Læs også: Thomas Helmigs største hits bliver til ny musicalkomedie
Er du den Oliva, de leder efter?
I en pressemeddelelse afslører de, at musicalens Oliva stadig mangler at blive fundet, og at du nu kan få mulighed for at komme til audition. Det eneste du skal gøre er at uploade en TikTok, hvor du synger din egen version af sangen "Løb Olivia", hashtagger #jegerolivia og tagger @østregasværkteater. På den måde henviser du til, at du ønsker at gå til audition på titelrollen. Dukan også tilmelde sig audition på Østre Gasværk Teaterets hjemmeside gasvaerket.dk.
"Lige nu er Olivia bare en person, vi forestiller os. Men jeg har alligevel en ret stærk fornemmelse af, hvem hun er. (...) Om mindre end et år står hun jo levende foran os, og så må hun jo vise os, hvem hun i virkeligheden er - men allerede nu er hun på papiret et vildt spændende bekendtskab," fortæller Ankerstjerne om rollen i pressemeddelelsen.
Læs også: Aqua på vej mod Broadway
Om Olivia - og skyggedansernes hemmelighed
Idéen om en musical kom sig af, at Ankerstjerne for fire år siden så sine to døtre danse synkront: "Hvad nu, hvis sådan en magisk dans blev omdrejningspunktet for en helt ny musical?," tænkte han i sin tid, og kontaktede sin ven Rasmus Seebach. De to musikere udviklede på tanken om et univers, der er mere "mørk og scary". 
Under musikproduceringen har Rasmus Seebach og Ankestjerne lyttet en del til artister som Billie Eilish, Ava Max og Lady Gaga som inspiration. "Når jeg er med, så bliver det selvfølgelig pop. Men det er også mere end pop - det er ret dybt, og det har været spændende at dykke ned i et mørkere univers," siger Ramus Seebach om sangskrivningen.
Læs også: Verdensturné bringer Tina Turners musik til live – nu også i Danmark
"Vi har skabt et moderne eventyr, som tager udgangspunkt i, at rigtig mange unge går rundt og er bange. Bange for ikke at slå til. For ikke at passe ind i fællesskabet. For alt det, der sker ude i verden. Vores hovedperson er så tilmed bange for sig selv og de kræfter, hun har indeni, og som hun føler, at hun skal lægge afstand til," fortæller Adam Price i pressemeddelelsen.
Olivia, der bor med sin far, lider af angst og har et mørke i sig, "der kalder på hende". Mystiske magiske kræfter er på spil, når hun bevæger sig til musikken og et potentielt altødelæggende opgør, fører til kampen om liv og død.
Hør "Løb Olivia" her:





