Nyhed

Rockband aflyser koncert i Berlin to dage, inden de skal spille i Danmark

Bandet, der fredag lægger vejen forbi København, har i sidste øjeblik måtte aflyse en planlagt koncert i Berlin i morgen aften.

Det populære band Queens of the Stone Age kommer ikke til at spille koncert i Berlin i morgen. Det skyldes dårlig planlægning, skriver NME.

Læs også: Klapperslangen fra Palm Desert viste tænder

Gruppen skulle have spillet en udsolgt koncert i Berlin på Theater des Westens torsdag den 23. oktober, men må nu meddele deres mange fans, at de er nødt til at aflyse. Det bekræftede de i et opslag på Instagram tidligere i dag. 


Aflysningen skyldes, at koncertarrangørerne ikke meddelte bandet i tide, at de ikke kunne opsætte koncerten som ønsket. En meddelelse, der ifølge gruppen har efterladt dem både vrede, chokerede og frustrerede, skriver de i opslaget. 

Se opslaget nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende. 

Koncerten skulle have været en del af bandets særlige The Catacombs Tour, som består af en række intime koncerter i Europa. Turnéen begyndte i Milano i sidste weekend, og siden har bandet spillet i både Paris og Basel, før de nu må aflyse besøget i Berlin. De forventes dog stadig at spille deres udsolgte koncert i DR Koncerthuset på fredag.

Da Queens of the Stone Age gæstede Syd for Solen denne sommer, fik de en firestjernet anmeldelse fra GAFFAs anmelder, som blandt andet skrev: "Det, der egentlig imponerer mest, er Queens of the Stone Ages evne til at fylde et helt sæt ud på med sange, der har hver sit særpræg og styrke, uden at det hverken bliver ensformigt eller trivielt." 


Du kan høre livealbummet Alive in the Catacombs her:

ANNONCE