D4vd er hverken anklaget eller dømt i sagen om mordet på Celeste Rivas Hernandez - den 15-årige pige, der blev fundet død i hans bil sidste måned.
Screenshots af samtaler mellem den amerikanske artist D4vd og en påstået mindreårig pige florerer lige nu på sociale medier, ifølge Digital Music News.
Læs også: D4vds manager afviser rygter om kendskab til 14-årige piges forsvinden
I begyndelsen af september blev liget af den forsvundne Celeste Rivas Hernandez fundet i forrummet på en Tesla registreret i D4vds borgerlige navn, David Burke. Politiet efterforsker sagen, men kan endnu ikke fastslå dødsårsagen. Det eneste, politiet med sikkerhed kan sige, er, at den 15-årige Hernandez har ligget i forrummet i flere uger, og at nogen har placeret hendes lig der.
Spekulationer om, hvorvidt Burke og Hernandez havde et forhold forud for hendes død, har spredt sig. Det skyldes blandt andet, at både Burke og Hernandez havde en tatovering med ordet “Shhh” på indersiden af en finger. D4vd er endnu ikke anklaget i sagen om mordet på den 15-årige, men politiet har ransaget stjernens hjem i LA.
Nu er screenshots af samtaler mellem Burke og en anden mindreårig pige blevet offentliggjort på sociale medier. Det er endnu ikke bekræftet, at samtalerne er autentiske, eller at pigen faktisk er mindreårig.
Se opslaget herunder - artiklen fortsætter herunder.
Second victim of d4vd’s comes forward.
byu/Personal_Quantity_26 ind4vd
I en af samtalerne nævner Burke, at den anden part stadig har et par år tilbage af high school, og skriver på trods af dette:
“Jeg ville elske at have et offentligt forhold med nogen, men på den måde, det udvikler sig, må vi være hemmelige.”
Screenshotsene er offentliggjort af artisten Engleezy, som forud for fundet af Hernandez’ lig var venner med D4vd. Engleezy siger, at pigen, som påstår at have datet Burke, har sendt samtalerne til ham.
Få et overblik over hele D4vd-sagen her.