Kevin Parker fortæller, at flere af hans største hits var tæt på aldrig at blive udgivet.
Tame Impala-fans kan glæde sig over, at klassikeren "Elephant" overlevede til udgivelsen af 2012-albummet Lonerism. Frontmand Kevin Parker afslører nemlig, at sangen næsten blev skåret fra albummet – ligesom hitnummeret "New Person, Same Ol’ Mistakes" fra Currents, var lige ved ikke at se dagens lys. Det oplyser mediet NME.
Læs også: Sådan har vi anmeldt Tame Impalas album gennem tiden
I et interview med Zane Lowe forklarede Parker, at han nøje overvejer alle sangene på sine album, og at han undervejs både elsker og hader dem. Han afslørede også, at den næstsidste sang på hans kommende album Deadbeat, "Afterthought", næsten ikke kom med, selvom det er hans personlige favorit.
Se hele interviewet nedenfor. Artiklen fortsætter efter videoen.
Tame Impalas femte studiealbum Deadbeat udkommer i dag, hvor man blandt andet kan høre singlerne "End Of Summer", "Loser" og "Dracula".
Efter udgivelsen tager Tame Impala på en omfattende turné, som blandt andet bringer ham til Danmark.