Nyhed

Taylor Swift donerer stort beløb til behandling af en helt særlig fan

Donationen til den unge fan kommer med en hilsen, der refererer til en TikTok-video, som tydeligvis har rørt Swiftie-fællesskabet.

Taylor Swift har doneret 100.000 dollars, svarende til cirka 640.000 danske kroner, til en ung fan med ordene: “Sender et stort kram til min ven, Lilah! Kærlig hilsen, Taylor," skriver NME

Læs også: Taylor Swift mindes afdød ven i "Ruin The Friendship"

Den meget unge Swiftie, Lilah, lider af en aggressiv form for kræft i hjernen, hvortil hendes mor oprettede en GoFundMe for at betale for behandlingen. GoFundMe-kampagnen havde et mål på 100.000 dollars. Men efter Taylor Swifts fanmiljø har fået nys om den lille Swifties kamp mod kræften, er kampagnen oversteget målet og nået 313.975 dollars, svarende til over to millioner danske kroner.


Den kærlige hilsen fra Swift med ordene “kram til min ven” er ikke tilfældig. Den refererer nemlig til en TikTok-video, som Lilahs mor, Katelynn Smoot, har postet, hvor Lilah danser til “Fate of Ophelia”, peger på skærmen og siger: “det er min ven.”

“Jeg er tom for ord. Swiftie-fanmiljøet er fuldstændig fantastisk. I har næsten matchet Taylors donation på omkring 24 timer, og det er helt vildt for mig,” siger Lilahs mor, Katelynn Smoot, og fortsætter: “Jeg er så ydmyg og taknemmelig. Så tusind tak, venner, for alting,” siger hun i en video på TikTok.

Du kan donere til Lilahs behandling her


Se videoen herunder. 

@standwithlilah

Every time I open my phone, I cry. Thank you all so much! You have absolutely no idea what this means to us!

♬ original sound - The Smoots


ANNONCE