Nyhed

Tidligere One Direction-medlem rammer Danmark

I forbindelse med sin kommende verdensturné lægger popmusikeren vejen forbi en dansk arena.

Det tidligere One Direction-medlem Louis Tomlinson kommer til Danmark, når han den 30. marts 2026 indtager K.B. Hallen som en del af sin How Did We Get Here-verdensturné, skriver en pressemeddelse. 

Læs også: Millionrekord til Taylor Swift – før albumudgivelse

Sammen med annonceringen af turnéen løfter han sløret for en kommende albumudgivelse af samme navn, der er sat til udgivelse den 23. januar 2026. Nedtællingen er startet på Spotify, og førstesinglen "Lemonade" er allerede ude.


Hør albumsinglen nedenfor. Artiklen fortsætter efterfølgende.

Siden sin solodebut i 2016 har Tomlinson bevæget sig væk fra boyband-pop og arbejder nu med et lydlandskab, der kombinerer indiepop, britpop og guitarbåret rock.


Hans første album som soloartist, Walls fra 2020, nåede top 10 i både Storbritannien og USA, mens opfølgeren Faith in the Future fra 2022 gik direkte ind som nummer ét i Storbritannien. Begge album præsterede dog ikke bedre end til to stjerner ifølge vores anmeldere. Værkerne kredser om emner som selvrefleksion, håb og tab, hvilket har fået K.B. Hallen til at udnævne ham som en "vigtig stemme i sin generation" i pressemeddelsen.

Billetsalget starter fredag den 10. oktober klokken 10 via Live Nation og Billetlugen.

Varm op til koncerten med hans seneste albumudspil:


ANNONCE