Han har nu sagsøgt Washington D.C. med anklagen om, at betjentene krænkede hans konstitutionelle rettigheder.
En 35-årig mand ved navn Sam O'Haras valgte for nylig at spille ”The Imperial March”, Darth Vaders ildevarslende temasang fra Star Wars-filmene, fra sin telefon, mens han fulgte efter en patrulje fra nationalgarden. Han blev kort efter tilbageholdt, og nu sagsøger han Washington D.C. med anklagen om, at betjentene krænkede hans konstitutionelle rettigheder, skriver AP News.
Læs også: NFL forsvarer Bad Bunny i massiv modvind
Ifølge det føderale søgsmål havde lokalbetjente stoppet O’Hara og holdt ham i håndjern i 15 til 20 minutter, før de løslod ham. Han hævder også, at Star Wars-orkestermusikken blot var en del af hans fredelige protester mod præsident Donald Trumps mobilisering af nationalgarden i forbundshovedstaden.
"Loven kunne måske have tolereret denne form for regeringsadfærd for længe siden i en galakse langt, langt herfra (en reference til de ikoniske Star Wars-rulletekster, red.). Men i nuet forhindrer det første tillæg til den amerikanske forfatning regeringsembedsmænd i at stoppe fredelige protester," står der i sagsanlægget.
Tilbage i august erklærede Trump en kriminel nødsituation i Washington. Og kort efter patruljerede mere end 2.300 nationalgarde-soldater rundt i byen. Det har Darth Vader-demonstranten ikke været tilfreds med.
O'Haras har haft flere af sådanne interaktioner med garden, som han har filmet og delt på TikTok. Videoerne har nu fået flere millioner af visninger, og den aspirerende jedi-ridders mest sete video har i skrivende stund over 4,4 millioner af visninger.
Se videoen nedenfor. Artiklen fortsætter under videoen.
@freedc20009 #freedc ♬ original sound - freedc20009
O’Hara har helt konkret sagsøgt de fire betjente, der tilbageholdt ham, plus gardemedlemmet, der tilkaldte officererne. Søgsmålet beskylder dem for at havde krænket hans ret til ytringsfrihed i henhold til den amerikanske forfatnings første tillæg samt for at have overtrådt forfatningens fjerde tillæg, der beskytter borgere mod uretmæssig og overdreven magtanvendelse.
Læs også: Donald Trump om Diddy: ”Han har bedt mig om en benådning”
Han kræver nu et uspecificeret kompensationsbeløb for hændelsen. Talsmænd for borgmester Muriel Bowsers kontor samt politiafdelingen har nægtet at kommentere på anklagerne.




