Den svenske kvartet er klar med ny musik, der bliver startskuddet på en ny æra.
Den svenske kvartet Dina Ögon udgav i fredags singlen "Dålig Teve", der er første udspil fra deres kommende album Människobarn.
Læs også: Hvis du ikke var til denne koncert, gik du glip af noget helt særligt
Det nye nummer byder på en bittersød og melankolsk tekst samt en lyd, der ifølge en pressemeddelelse bliver definerende for det kommende album. Både sangen og albummet får en mere egenartet og fyldig lyd, som indleder en ny æra for bandet.
På pladen Människobarn, der udkommer den 6. februar 2026, lader bandet sig inspirere af genrer som afrobeat, jazz, bossa nova og soul, lyder det i en pressemeddelelse. En anderledes retning for Dina Ögon, hvis tidligere udgivelser har været præget af en umiddelbar legesyge. Fans kan desuden se frem til så mange nye sange på pladen, at den kan betegnes som et dobbeltalbum.
Kvartetten drager også på turné med udgivelsen. Den 13. marts vender de tilbage til Store Vega. Sidst gruppen gæstede spillestedet, kvitterede GAFFAs anmelder med topkarakteren seks stjerner og skrev:
"Dina Ögon leverede en koncert, man ikke ville hjem fra. Det var både magisk, nærværende og musikalsk overlegent udført. Deres hybridsoul og varme lyd skabte en aften, hvor det hele gik op i en højere enhed."
Du kan købe billetter til Dina Ögons danske koncert på Vegas hjemmeside.
Lyt til deres nyeste single "Dålig Teve" her: